Odderløbet


Begivenhedsdetaljer


Søndag den 17. august 2014 kl. 14.00.
Løbet foregår i den kuperede Vejlskoven syd for Odder by. Halvmaratonruten er på Top 10-listen over de hårdeste løbsruter i Danmark, idet den har 340 højdemeter!  Det er virkelig en udfordring.  Samtidig får du fornøjelsen af at løbe i smuk natur.

LØBSRUTER:
Halvmaraton 21,095 km – DAF-opmålt! 
Lang rute 10,5  km
Kort rute 6,2  km

Halvmaraton starter kl. 13.45.
10,5 km og 6,2 km starter kl. 14.00.

PRISER:
Halvmaraton: 120 kr. – 10,5 km og 6,2 km: 80 kr.

EFTERTILMELDING:
Kun på løbsdagen mod 40 kr. i gebyr.
Eftertilmelding Børneløbet: 20 kr.

TILMELDING/BETALING:
Tilmelding via klubbens hjemmeside: www.odderatletik.dk senest tirsdag den 12. august 2014.

WALK:
Walk 6,2 km  (samme rute som den korte løberute, walkere starter sidst i feltet.)

BØRNELØBET:
Børneløbet foregår på stier lige omkring idrætspladsen. Børnene skal således ikke passere Sønderbakken! Deltagerne må ikke være fyldt 12 år på løbsdagen.
Deltagere i børneløbet kan tilmeldes elektronisk. Tilmelding på dagen mod ekstra gebyr.
Børneløbet starter kl. 13.00.
Pris: 30 kr. (50 kr. på dagen).

UDLEVERING AF STARTNUMRE OG CHIP:
Foregår på startpladsen fra kl. 11.00

PRÆMIER:
Børneløbet: Til hurtigste pige og dreng i aldersklasserne: 0-7 år, 8-9 år, 10-11 år. Medaljer til alle deltagere.

Odderløbet: Til hurtigste kvinde og mand på hhv. halvmaraton, lang rute og kort rute.
Efter løbet vil der være masser af lodtrækningspræmier, som kan afhentes ved værdiopbevaringen.
Nogle store lodtrækningspræmier udtrækkes efter præmieoverrækkelsen. Det er en betingelse for at vinde, at man er til stede på stævnepladsen.

VÆSKEDEPOTER:
Halvmaraton: Adskillige væskedepoter (vand og sportsdrik)
Lang rute: Tre væskedepoter (vand og sportsdrik).
Kort rute: Èt væskedepot (vand og sportsdrik).
I mål serveres vand, sportsdrik og frugt.

TIDTAGNING:
Tidtagning vha klubbens chip på kort og lang rute samt halvmaraton.  Egne chips kan ikke bruges.

RESULTATER:
Vil kunne ses på klubbens hjemmeside – og i Odder Avis onsdagen efter løbet.

OMKLÆDNING OG BAD:
På Skovbakkeskolen – på den anden side af Holsteinsgade. Benyt fodgængerfeltet.

FORSIKRING:
Odderløbet har en ansvarsforsikring, men i øvrigt foregår deltagelse på eget ansvar.

STÆVNEPLADS:
På den store græsplæne, der er omkranset af høje træer, har I mulighed for at hygge jer sammen før og efter løbet. På pladsen er det muligt at købe kaffe og kage, øl, vand mv. Slå gerne et telt op på pladsen.

SIKKERHED:
På stævnepladsen: Læge, samaritter, hjertestarter.
På ruten: samaritter.

Mere info og tilmelding på løbets hjemmeside.

 

Leave a reply