Referat fra JFML’s årsmøde i Brædstrup den 13. marts 2013.

Der var fremmøde af i alt 18 personer, som repræsenterer følgende løbsarrangører:

  • Haderslev IF
  • Kolding City Halvmaraton
  • Vestjysk Halvmaraton / Mejdal GIK
  • Kolding City Maraton
  • Engsø-løbet
  • Holstebro Event (Kvindeløbet Holstebro)
  • Vejle Løbene
  • Herning løbet
  • Natursti Marathon

Inspiration til dit motionsløb

Mads Stryhn fra Lillebælt Halvmarathon præsenterede sit arrangement

• Alle 11.000 startnumre for 2013 er allerede solgt

• Definitionen på et godt løb er et afklaret omdrejningspunkt samt en høj standard for løbsafviklingen

• Alle løbets funktioner skal gribe ind i hinanden som et stort puslespil, hvor der ikke må mangle en eneste brik

• Uddeling af ’goody-bags’ og den traditionelle af T-shirt er uddød

• Deltagerne (også kaldet kunder) skal have en oplevelse i form af noget, de ikke havde forventet. Wav effects – events – skøre indslag

• Vær forberedt på nyheder indenfor elektroniske tiltag såsom apps, facebook o.lign.

Tidtagning

Ib Stokkebye fra Run2u.dk præsenterede race|result, som er et tysk tidtagningssystem.

• Systemet er billigt og simpel at betjene, men med et professionelt look

• Tiden vises via Internettet, hvorfra der også kan udskrives et diplom

• Tilmelding- og betalingsdelen sker via Sports Time

Se mere om Ibs indlæg her

JFML’s webmaster

Jan Emtkjær gennemgik den nye hjemmeside og gav eksempel på, hvordan det enkelte løb hurtig og nem kan oprette sig i kalenderen.

Det enkelte løb kan oprette en tekst – ønsker man også at tilknytte billeder, skal disse sendes til webmasteren. Der er et forum, hvor løbene kan komme med indlæg

Webmasteren skal godkende alle indlæg og efterfølgende gøre dem synlig for offentligheden. har dit løb ikke adgang kontakt webmasteren

 

JFML’s fortsatte eksistens

Formand Lars Vendelbjerg stiller spørgsmålet, om der fortsat er et behov for JFML.

Herning Løbene: JFML’s oprindelige målsætning med hensyn til afstand til andre løb samt dato udveksling er passé. JFML’s kalender bruges ikke. DGI har taget over. Interessen for JFML er for lille . Engsø Løbet: Har samme holdning som ovennævnte

Haderslev IF: Har fået megen inspiration ved årsmøderne og vil gerne deltage fremover

Kolding City Halvmarathon: JFML har en berettigelse til et forum, hvor man vender problematikker og udveksler erfaring

Vejle Løbene: Har via JFML fået gode ideer bl.a. med hensyn til offentlige myndigheder

Mejdal GIK: Bruger JFML’s årsmøde som idé udveksling

Natursti Marathon: JFML’s årsmøde er vigtig

Lars Vendelbjerg konkluderer, at værdien af årsmødet er til stede, og at JFML fortsat skal eksistere.

Regnskab

Resultatopgørelse for perioden 01.10.2011 – 30.09.2012 viser en indtægt på kr. 6.960,92 mod en udgift på kr. 14.608,32.

Årsagen til den forholdvis lille indtægt er, at der ikke er udsendt kontingentopkrævning i 2011/2012.

Indestående i banken er pr. 30.09.2012 på kr. 26.046,81.

Udvalget

Jan Poulsen ønsker at træde ud.

Ny i udvalget blev Jan Lottenburger fra Kolding City Halvmarathon

Herudover består udvalget af følgende:

Lars R. Vendelbjerg, formand og sekretariat

Ib Stokkebye

Elin Præstekjær, kasserer

Thorkild Bo Nielsen

Årsmøde 2013

Foregår onsdag den 6. november 2013 kl. 18.00 et centralt sted i Jylland.

Der blev foreslået et indlæg ved Beredskabsstyrelsen med drøftelse af, hvordan vi samarbejder bedst til fælles gavn.

Leave a reply